Lynkort Noveller Bøger + Mere

Ambjørn Happy© Ambjørn Happy, 8000 Aarhus


Historier/Lykkeland
Ord: 800 (3 sider)
Pris: Gratis

Brug hjertet som telefon

Happy læserTravlt? Jeg læser for dig, mens du laver noget andet.

Jesus og Muhammed havde et fælleskab, selvom de var adskilt af et 600 år bredt ocean. Begge talte med gud om moral, lige så naturligt som vi andre ringer til biografen for at sikre os billetter til aftenens film. De lyttede til gud, stillede spørgsmål. Hvordan skal vi leve sammen? Er det godt for mit hjerte når jeg lyver, stjæler og bedrager? Kommer jeg i himlen, når jeg er død?

Jeg kan nemt forestille mig de to herlige mænd siddende udenfor ørkenteltet, en aften i stilhed under stjernerne, godt pakket ind i varme kapper. Muhammed ville tale om broderskab og barmhjertighed, men også om store bytter fra snedige krigstogter, og naturligvis en del om kvinders skønhed. Jesus ville snakke om næstekærlighed og tilgivelse, men også om vældige slagsmål i synagogen hvor han river kræmmernes tingeltangel fra hinanden, og selvfølgelig en hel del om kvinders skønhed.

Sådan er også mænd i dag. Vi taler om fællesskab, nåde, krig og kamp, og temmelig meget om kvinders skønhed. Men ofte taler vi ikke med gud om moral og livets mening, fordi vi bilder os ind at det ikke rager os. Moral - det er sådan noget støvet og kedeligt, nedskrevet i tykke bøger. Moral - det er love og regler som andre forsøger at pålægge os, sådan som man lægger åget på en trækokse. Moral - det er noget med bibelen og koranen.

Men nej! Hverken Jesus eller Muhammed havde nogen tyk bog som de kunne slå op i. De var livskraftige mænd, de var folk der stak næsen frem og turde kalde en spade for en dromedar. De var oprørere, og de havde en stærk rygrad fordi de talte med gud. Deres styrke kom ikke fra støvede bøger og traditioner, styrken kom fra samtaler med gud.

Jeg kan godt lide gud, men ikke religioner. Jeg synes religioner har til formål at holde folk borte fra gud. Religioner har til formål at holde mennesket i slaveri. Religioner har til formål at rive rygraden ud af mennesket. Og det kan jeg ikke forstå. Religioner bygger på historiske personligheder der var oprørske, kærlige, stærke - hvordan kan religioner da hylde dumhed, underkastelsen, kynisme og svaghed?

Så jeg spurgte gud, her forleden dag.
"Hvorfor virker religioner undertrykkende og fordummende på mennesket?"
Først troede jeg ikke gud havde hørt mit spørgsmål, for der var stille i lang tid. Gennem universets knitrende telefonledning hørtes kun svage ekkoer af stjerneskud.
"Hallo gud?"
Jeg hørte en stemme rømme sig.
"Undskyld, Ambjørn, men jeg skulle lige komme på, hvem du er. Det er jo ikke hver dag jeg hører fra dig, så langt fra..."
"Jeg har haft travlt gud! Travlt med at redde verden og mig selv. Hvis ikke du hører fra mig, så betyder det bare at jeg har det godt. Men nu vil jeg gerne have et svar: Hvorfor er religioner så dumme?"
Gud sukkede.
"Det er bøgernes skyld. Folk køber kogebøger, men de laver ikke mad selv. De køber bøger om kærlighed og sex, men sover alligevel ensomt om natten. De køber bøger om Muhammed og Jesus og Buddha, men de ringer ikke til mig. Folk er som du selv, Ambjørn. De har for travlt med hverdagen, de har ikke tid til at tale med gud".

Brug dit hjerte som telefon

Jeg blev lidt fornærmet over svaret. Gud er ligesom en gammel mor der altid beklager sig over, at man ringer for sjældent til hende. "Du ringer aldrig til mig", siger hun sorgfuldt, og så skal man have dårlig samvittighed.
"Hvis du synes jeg taler for sjældent med dig, hvad så om at du ringede til mig, af og til?"
"Hvorfor tror du, at du har tinitus Ambjørn? Jeg ringer uafbrudt, men efter du fik vis-nummer svarer du ikke telefonen når jeg ringer! Du har for travlt, siger du. Hmmm... Ja, religionerne undertrykker mennesket hvis ikke præsterne lærer folk at tale direkte med gud. Det var det, drengene kunne! Åh, jeg har haft mange gode samtaler med Muhammed og Jesus, ak ja."

Da var jeg træt af gud.
"De to drenge er jo døde for længe siden! Kom dog videre gud!"
Gud lo. Hans glæde spredte sig til mig, hvor den åbnede min brystkasse som en blomst i solen.
"Vi er enige, Ambjørn!" Gud lo. "Du skal ikke finde gud i gamle bøger, du skal finde gud i din hverdag, netop nu. Mærk ind i dig selv, find forbindelsen og tal med mig. Du finder mig ikke i gamle bøger. Du finder mig i dit eget hjerte!"

Guds lattermilde ord fik mig til at vågne op. Fandt mig selv let i kroppen, tryg og tilfreds. Der var ingen telefon i min hånd - så er det sandt - vi kan bruge hjertet som telefon, når vi taler med gud.




Klap kamphunden!

Historier/Lykkeland
Ord: 1.600 (5 sider)Pris: 9,-

Klap kamphunden!

- Jeg vil kun vinde, Ambjørn! Sølvmedaljer er noget vi giver i hadepræmie til taberne. Kun førstepladsen er noget værd!
Det er jo glimrende, tænkte han.

Hjertestarter hjalp på Martins hjertestop på Aarhus Teater

Historier/Lykkeland
Ord: 1.100 (5 sider)Pris: Gratis

Hjertestarter hjalp på Martins hjertestop på Aarhus Teater

- Er der en læge til stede, gjalder en stemme ud i rummet. Vi er til Cabaret på Aarhus Teater. En musical med sang og dans, livsglæde og seksualitet.

Når en mand rammes af sin fars skygge

Historier/Lykkeland
Ord: 900 (5 sider)Pris: 9,-

Når en mand rammes af sin fars skygge

- Det rykker i mørket bag dig. Du er 57, måske 62 - deromkring. Mand i hvert fald. Siden du var 18 år og stak af hjemmefra, har du løbet fra din fars skygge.

Nøgen mand blev vækket juleaften af indbrudstyve

Historier/Lykkeland
Ord: 700 (5 sider)Pris: 9,-

Nøgen mand blev vækket juleaften af indbrudstyve

- Indbrudstyve slog hul i 2 meter bred altandør juleaften, mens lejlighedens beboer lå og sov. Han måtte forsvare sig med en stegegaffel, for at jage tyvene på flugt.

Den Dansende Abe

Historier/Lykkeland
Ord: 2.400 (10 sider)Pris: Gratis

Den Dansende Abe

- Jeg så det fordi jeg elsker hende. Så hende og denne her fyr sidde ganske tæt på hinanden, ovre på den modsatte side i cirkelen, og jeg vidste at hendes krop var tryg ved min, men noget mere stiv i det ved siden af ham.

Brænd dine bøger

Historier/Lykkeland
Ord: 1.300 (5 sider)Pris: 9,-

Brænd dine bøger

- Det er dumt at gemme sine bøger. Brænd dem. Opslug dem. Forstå dem. Nedbryd dem i din mave, og lad bogens visdom vække din egen visdom.

Alles ist mit im Preis

Historier/Lykkeland
Ord: 800 (5 sider)Pris: Gratis

Alles ist mit im Preis

- Er De i live?, spurgte den kroatiske læge på tysk. lægens stemme havde et nysgerrigt tonefald, som fik ham til at åbne øjnene igen.

Fjenden kan gøre dig klog

Historier/Lykkeland
Ord: 600 (5 sider)Pris: Gratis

Fjenden kan gøre dig klog

- Vennerne vil altid ro din båd, men det er kun dine fjender der faktisk vil lære dig at svømme i kærlighedens hav, sagde han.



slet

Login - og læs alle historierne på Forfatteren.

Forfatteren.dk Sjov & satire Live Komedie Erotik Lykkeland Krimi Drama Lyn Historier Noveller Bøger Lydbøger Trykte bøger

Bognyt på Facebook Besøg Facebook share Del på Facebook

Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv. God dag :)
Ambjørn Happy

Forfatteren.dk Sjov & satire Live Komedie Erotik Lykkeland Krimi Drama Lyn Historier Noveller Bøger Lydbøger Trykte bøger Ambjørn


Pixlogin Security

Udgiver: Forfatteren Aps, CVR 45059529 • Kontakt Forfatteren
Økonomi: Forfatteren finansieres af fantasi og godt humør, men giv ham gerne 50,- til et nyt farvebånd. Historierne skrives af Ambjørn Happy i 8000 Aarhus C. Sikkerhed: PixloginPixlogin Security beskytter din adgang til Forfatteren sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.216.73.216.168 er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender ikke Google Analytics, og heller ikke tilsvarende systemer fra andre IT-firmaer. Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Læs vores Privatlivs-politik.


Forfatteren


Forfatteren © 2026



HI
Fast page technology: 0,03 seconds
Created by Human Intelligence
in Denmark.











slet
For Forfatterens læsere

Som læser kan du logge ind her.

LOGIN

...hvis du ikke er læser, kan du blive det.
Opret

12 måneders fri adgang er 50 kr.. Betal med eller .